Med en graviditetssele passer du godt på din gravide mave, når du kører bil eller er passager.
Her kan du læse alt om graviditetseler, blive klogere på hvordan en selen egentlig virker – og dermed blive rustet til at vurdere, om en gravidsele er noget for dig.
Hvad er en graviditetssele?
En graviditetssele er en anordning, der supplerer bilens eksisterende sikkerhedssele, så denne sidder korrekt i forhold til din gravide mave.
Graviditetsselen sørger for, at den del af sikkerhedsselen der kaldes hofteselen flyttes ned under din gravide mave – og ikke sidder på tværs af denne.
Derved flyttes belastningen ved en eventuel hård opbremsning eller kollision også fra selve din gravide mave og babyen til din hoftekam.
En del af kroppen som er bedre rustet til at modstå kraften fra en kollision end din bløde, gravide mave.
En graviditetssele er nem at montere og kan flyttes fra bil til bil – og sæde til sæde, alt efter hvor i bilen du er placeret. Graviditetsselen kan i øvrigt anvendes i hele graviditeten, uanset mavens størrelse.
Producenterne anbefaler brug af graviditetssele allerede fra 8. uge, da den kraft man som voksen kan slynges frem med ved en hård kollision kan svare til op til 5 tons frivægt.
Det siger sig selv, at dette er et voldsomt midlertidigt pres mod den gravide mave, uanset graviditetens længde.
Flere graviditetseler på markedet
Der er flereg raviditetsseler på markedet. De fungerer i princippet på samme måde og hvilken du skal vælge, er helt op til dig selv.
Klik på knappen for at læse mere om Be Safe graviditetsselen.
Sådan bruger du en graviditetssele
En graviditetssele er grundlæggende opbygget af 3 dele: siddefladen, fastspændingssystemet og seleholderen.
Du bruger din graviditetssele ved at lægge siddefladen på et af bilens forsæder. Herefter spænder du gravidselen fast bagom sædet.
Dernæst sætter du dig ned på siddefladen og tager bilens sikkerhedssele på. Til sidst trækker du hofteselen ned under din gravide mave – og spænder denne fast i seleholderen ved hjælp af trykknapperne.
Du kan se en instruktionsvideo nederst på siden.
Fordele ved en gravidsele
- Belastningen ved ombremsning eller kollision flyttes til den nederste del af maven, hvormed risikoen for at barnet eller moderkagen tager skade kan mindskes.
- Bilens sikkerhedssele er mere behagelig at have på, særligt til sidst i din graviditet, hvor maven kan føles stor og besværlig.
- En graviditetssele hjælper med til at sørge for, at bilens sikkerhedssele sidder korrekt hele tiden. Du kan sagtens selv flytte hofteselen ned under maven uden en gravidsele – men graviditetsselen sørger for, den bliver siddende under hele køreturen.
Instruktionsvideo til Be Safe graviditetssele
Andre gode råd til sikker kørsel som gravid
Drop tykt overtøj
Luk altid din jakke op, inden kørsel, så sikkerhedsselen sidder tæt til din krop. Tager du selen på udenover en tyk vinterjakke, vil selen i værste fald ikke kunne gribe din krop tilstrækkeligt under en hård ombremsning – med risiko for at blive slynget ud af selen. Dette råd gælder i øvrigt også børn, der ikke bør have overtøj på i autostolen.
Indstil nakkestøtten korrekt
Sørg også for at indstille nakkestøtten korrekt, så den griber dit hoved ved en kollision. Nakkestøtten skal sidde højere end du tror – og således faktisk slet ikke støtte nakken, men gribe dit baghoved.
Sæt sædet i oprejst stilling
Det kan være fristende at læne forsædet tilbage, men du sidder bedst spændt fast, hvis du sidder så oprejst som muligt. Sørg også for, du har god plads til benene foran dig.